Dimission på LIVE-stream

Brøndbyvester Skole havde ligesom så mange andre skoler været lukket ned i en periode, og tæt på sommerferien 2020 kom de ældste klasser retur til klasseværelserne. For afgangseleverne var det afslutningen på et hæsblæsende skoleår, der sluttede på en utraditionel måde.

Skolen stod over for en ekstra udfordring, da den årlige dimission ikke kunne afholdes som normalt. Her valgte man at afholde dimissionen som et drive-in arrangement foran Brøndby Hallen. Afgangseleverne ankom med deres familier i biler, og skolen afholdte taler og musik fra ladet af en lastbil.

Eventproductions stod for streaming af begivenheden, så de pårørende, der ikke kunne være til stede, alligevel fik mulighed for at følge med. Vi havde opstillet vores mobile studie, hvorfra vi før selve dimissionen havde et par tidligere elever i studiet, til at fortælle om hvad afgangseleverne kunne se frem til efter folkeskolen.

Efter selve dimissionen var afviklet, kom et par af de nye afgangselever til studiet til en snak om det sidste skoleår, og om hvordan Corona havde påvirket deres afgang.